Hvad vil det sige at være døv?
Man kan sagtens have et godt liv selvom man er døv og måske aldrig har hørt radio eller musik.
Døve personer er mennesker ligesom hørende, forskellen er at døve har svært ved at høre lyd og forstå talesprog. Nogle døve kan fornemme at der er lyd – men ikke hvad der siges eller hvor lyden kommer fra. For eksempel kan nogle døve høre ambulance sirenen, men have svært ved at orientere sig om hvor lyden kommer fra.
Som døv kan man gøre brug af en række hjælpemidler til de situationer hvor hørende normalt bliver gjort opmærksom på noget ved hjælp af lyd. I stedet for en lyd eller ringetone på mobilen kan døve få telefonen til at blinke med lommelygten, mens lydhjælpemidler kan vibrere reaktion på lyd fra eksempelvis dørklokker og barnegråd.
Døvekulturen er et unikt og rigt kulturelt fællesskab, som er centreret omkring døve menneskers erfaringer og livsstil. Selvom døvhed betragtest som et høretab, har døve mennesker skabt en kultur, der fejrer deres identitet og fælleskab.
Døvekulturen lægger stor vægt på fælleskab og sammenhold. Døve mennesker værdsætter de sociale forbindelser, de har inden for deres kultur, og støtter hinanden i mødet med en overvejende hørende verden.
Misforsåelser om Døve
Kan den døve ikke bare læse, de kan jo godt se?
Nogle døve kan læse, men det er langt fra alle. Døves førstesprog er tegnsprog, og dansk er andet eller nogle gange et tredjesprog. Der er en række ting som gør det sværere for en døv at lære et skrevet sprog. Når man som hørende lærer at læse gør man det ud fra en viden om hvordan hvert bogstav lyder. I stedet skal den døve associere et ord som helhed med et tegn på deres modersmål. Grammatikken på Dansk og Dansk Tegnsprog er også meget forksellige.
“Jeg prøver lige at tale lidt højere.”
Døve oplever ofte at folk begynder at tale højt eller direkte i den døves øre i et håb om at den døve så forstår hvad der bliver sagt. Møder du en døv uden tolk er det bedre hvis du taler helt normalt, og meget gerne så munden kan ses uden forstyrrelser af for eksempel skæg, så den døve evt. kan mundaflæse. Det er dog ikke alle døve som kan mundaflæse, og du kan i så fald forsøge at skrive til den døve i stedet.
Er tegnsprog internationalt?
Der findes ikke ét internationalt tegnsprog. Det estimeres at der er omkring 300 tegnsprog på verdensplan. Det mest brugte tegnsprog er det Amerikanske (ASL). ASL er for mange døve det fremmedsprog de lærer, ligesom mange hørende lærer engelsk.
Døv eller døvstum? Har de døve en stemme?
Udtrykket døvstum er et gammelt udtryk. Den Danske Ordbog siger: “betegnelsen regnes nu for forældet og nedsættende”, og det er bestemt foretrykket at du bruger ordet “døv” frem for “døvstum”. Man kan selvfølgelig som både hørende og døv være stum hvis man eksempelvis har defekt taleorgan, men ud over sådanne særtilfælde har døve stemmer. Da døve ikke kan høre sig selv og hvordan deres stemmer lyder er det langt de færeste der kan tale, men de kan stadig bruge lyd til at opsøge en hørendes opmærksomhed, lave udråb, signalere, eller grine.
Tegnsprogstolk – er de døves støttepædagog?
Nej – de er tolk og dermed bindeled eller kommunikationsbro mellem de døve og de hørende. Hørende er lige så udfordrede på at føre en længere samtale med en døv, som den døve er med den hørende, så behovet for tolk er for begge parter. Bevillingen af tegnsprogstolk tilhører dog de døve, så man skal som hørende bede den døve om at bestille en tolk til jer.
Tegnsprog
Døve personer bliver som regel glade hvis du kan bare lidt tegnsprog, og du kan måske mere end du regner med, for mange tegn er “ikoniske”, de er altså lavet til at ligne det objekt eller den handling det beskriver. Hvis du for eksempel forestiller dig hvordan du ville signalere “at drikke”, “at ryge” eller “at sove” osv., vil tengene i mange tilfælde ligne din forestilling.